|
soeren.dk |
soeren@soeren.dk |
Der er flere grunde til at jeg har valgt at anskaffe mig personligt domæne. Den første grund er, at domænet altid vil være det samme, hvilket står i modsætning til så mange andre af de måder vi holder os i kontakt med hinanden. Hvor mange E-mail adresser, telefon- og mobil-numre har du ikke haft indenfor de sidste par år?
Ved at anskaffe mit eget domæne behøver jeg aldrig at skifte email igen! Det er nemmere for andre at huske ens email, og samtidig får du en "niche" på Internettet hvor jeg kan dele billeder og så videre med familie og venner. Her er det igen en force at adressen på denne side er "lidt" nemmere at huske end for eksempel www.home234.tele2.dk/cjk0005435...
Selve siden her ligger på en Københavnsk server der ejes af www.Azero.dk- og det er faktisk billigere end man tror. Jeg købte en samlet pakke; domain oprettelse og registrering, egen email (samt "webmail"), "fri" trafik, webhotel for et år, support via email, i alt kun 250 Kr. Efter det første år, koster det i alt cirka 25 kroner om måneden at opretholde domænet.
Denne hjemmeside er bevidst ikke designet ud fra en grafisk indgangsvinkel, men istedet mere tekstbaseret. Dette valg er foretaget på baggrund af pladshensyn (begrænset serverplads hos mit webhotel), men også for at downloadning af siden kan fortages så hurtigt som muligt. Jeg har valgt den mindste størrelse webhotel hos Azero, hvilket betyder at jeg kun har 100 Kb serverplads, men det er dog ikke noget problem idet hele siden kun fylder 69 Kb!
Jeg har fået mange gode ideer ved at kigge på Jakob Nielsens hjemmeside www.useit.com, og hans artikel om brugen af stylesheets.